Persondatapolitik hos Luksustrolden


Som bruger af Luksustrolden er du omfattet af EU's persondataforordning. Formålet med EU's persondataforordning er at beskytte dine personlige data og data, som vi indsamler om dig og din online brug af Luksustrolden.

Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos Luksustrolden. Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.

Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.


Oplysninger vi indsamler

Hvis du ønsker at købe og modtage et produkt fra os, har vi brug for at indsamle visse persondata for at kunne gennemføre handlen og for at kunne tilbyde dig vores services.

Vi kan indhente oplysninger som f.eks. navn, e-mailadresse, postadresse, leveringsadresse (hvis den varierer fra postadresse), telefonnummer og betalingsoplysninger.

Luksustrolden indsamler og behandler dine persondata, når du foretager dig følgende:

  • Besøger vores hjemmeside
  • Gennemfører et køb af vores produkter
  • Tilmelder dig vores nyhedsbrev
  • Anmelder vores hjemmeside
  • Sender os spørgsmål, reklamationer eller feedback


Den dataansvarlige

Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på www.luksustrolden.dk er Troldeæsken ApS, Vestergade 21, 3200 Helsinge – CVR-30500571


Behandlingsgrundlag og formål

Dine almindelige kontaktoplysninger som navn og adresse indhenter vi for at kunne levere det produkt, som du har købt hos os. Din e-mailadresse indhenter vi for at kunne sende dig en ordrebekræftelse samt en leveringsbekræftelse.

Når du betaler for dit produkt, indsamler vi dit navn, dine kortdata og IP-adresse. De oplysninger, der indsamles i forbindelse med betalingstransaktionen, anvendes og gemmes kun til betalingsafvikling og opfyldelse af den indgåede aftale.

Hvis du under registreringsprocessen eller på vores hjemmeside har givet os dit samtykke hertil, bruger vi din e-mailadresse til udsendelse af et nyhedsbrev. Du kan til enhver tid til- og afmelde dig nyhedsbrevet. Alle nyhedsbreve indeholder også et link til afmelding. Hvis behandling af persondata er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde samtykket.

Hvis du ikke ønsker at opgive de persondata, som er påkrævet for at gennemføre et køb af et produkt, vil du desværre ikke have mulighed for at købe produkter af os på vores hjemmeside.

Dine oplysninger (undtagen din e-mailadresse, hvis du har givet samtykke til behandling heraf med henblik på modtagelse af tilbud) vil blive slettet 5 år efter, at du har modtaget din vare.


Andre modtagere af personoplysninger

Vi sælger ikke dine persondata til tredjemand, og vi overfører ikke dine persondata til tredjelande.

Hvis du har bestilt levering, vil oplysningerne om dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse blive udleveret til vores fragtfirma, pt. GLS, Postnord, DAO med henblik på levering af dine indkøb.

Hvis du vælger at anmelde vores hjemmeside, vil dit navn og din e-mailadresse blive overført til anmeldelsessiden TrustPilot.

Vi har vores webshop og betalingssystem gennem DanDomain A/S, som fungerer som vores databehandler. Alle persondata som du oplyser på vores hjemmeside vil blive opbevaret i DanDomains datacentre.

Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.


Dine rettigheder

Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende:

  • At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata
  • At få slettet persondata

Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed.

Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til vores e-mailadresse info@luksustrolden.dk 


Vilkår


Bestilling og ordrebekræftelse

Når du har gennemført din bestilling modtager du automatisk en mail der bekræfter din ordre.
 

Kvittering/faktura

Du modtager en mail med en ordrebekræftelse, hvor din faktura er vedhæftet. Der er også vedlagt en faktura sammen med dine varer. Ved ombytning eller reklamation bedes du medsende en kopi af denne faktura.
Fakturaen fungerer også som din dokumentation for reklamationsret, hvis reklamation måtte blive nødvendig.

Fortrydelsesret

Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler på Luksustrolden.dk. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen.

Fortrydelsesretten kan kun udnyttes, hvis varen tilbageleveres i væsentligt samme stand og mængde. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt.

Hvis du fortryder købet, skal varerne sendes til:

Troldeæsken/Luksustrolden
Vestergade 21
DK-3200 Helsinge

Du kan også fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller aflevere den personligt på ovenstående adresse i butikkens åbningstider.

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. Husk at angive dit bankkontonummer, så vi kan tilbagefører dit køb inkl. Levering/fragt til din konto. Beløbet bliver overført til din bankkonto, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen.

Eneste omkostning du har når du fortryder, er portoen for at sende varen tilbage til os. (Retur varer skal sendes som pakke med Track & Trace)

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.

Købelovens reklamationsret

Der gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået indtil 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder anses reklamationen altid for værende rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.
Når du returnerer varen, bedes du altid medsende en kopi af fakturaen.

Varen sendes til:

Troldeæsken/Luksustrolden
Vestergade 21
DK-3200 Helsinge

Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.


Børn og unge under 18 år

Du skal være fyldt 18 år for at handle på Luksustrolden – er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre.

En aftale kan altid let annulleres af en forælder, hvis det skulle vise sig at den er blevet indgået af et barn eller ung under 18 år.

Cookies

På Luksustrolden.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.
 

Logstatistik

Vi bruger en logstatistik på Luksustrolden hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Luksustrolden.